Status på cykelprojektet.

Siden vi opstart, er vi mentalt blevet afklaret om at det slet ikke er så uoverkommeligt at cykle til og fra arbejde. Vi nyder at være ude i den friske luft, så beslutningen om at én bil til familien måtte være nok var helt naturlig. Helt at undvære en bil kan vi ikke, men der er både fordele og ulemper ved begge dele – vi tager det bedste fra begge muligheder.

Familie sælger bil nummer to

Tager du cyklen eller bilen? Og hvorfor?Henrik og Mette Skytte fra Malling, Arhus, Denmark har solgt bil nummer to til fordel for elcykler.De cykler 14 og 18 kilometer til arbejde hver dag💪

Opslået af DR P4 Østjylland på 28. august 2017

Så blev bilen endelig solgt. Nu er det alvor ! Vi har kun 1 bil nu, så cyklen er nærmeste alternativ til transport 🤔
Tror slet ikke det bliver så stor en udfordring, det er jo bare sådan det er. Bilen er væk, så den står ikke længere og frister 😜 — følte sig optimistisk.

Så er det ferietid!!

…….og man bliver lidt mere magelig. 🚙Vi må jo indrømme, at vi er blevet fristet til at tage bilen på arbejde et par gange her i sommerferien, under dække af, at vi skulle lidt hurtigere hjem til børnene. Man kan mærke, at der er langt mindre trafik her i ferietiden, og det tidsbesparende element er der ikke i øjeblikket. Vejen til h……… er brolagt med dårlige undskyldninger. Det er lidt uhyggeligt at fornemme, hvor nemt det er at få tilbagefald. Magelighedens lille djævel står på den ene skulder 😈og motionens engel på den anden 😇.

Lige nu nyder vi livet i italien🌞 og senere skal vi ud at sejle.⛵️. Derfor ingen billeder i dette opslag, da vi kun ind imellem har et dårligt hotspot på en bjergside her i Italien🏔 – til gengæld kan man holde helt fri fra de elektroniske midler. Selv Endomondo måtte give fortabt da vi forleden besteg Monte Isola i 28C varme 😳

Vi er dog slet ikke i tvivl om, at vi nok skal komme på cyklerne, når hverdagen ruller igen🚴‍♀️🚴. Den daglige rutine betyder meget – savner det faktisk lidt 😏
På arbejdet har vil talt meget om bil, cykel, elcykel, og vi har måske nok inspireret et par stykker til nyindkøb af en cykel, og en elcykel.

Ses på stierne igen, når hverdagen igen ruller ind over os i midten af august 👋

Hilsen Mette og Skytte

Overraskende positiv oplevelse….

…. ja, det er det faktisk for os. Vi havde ikke forventet, at en så markant omlægning af vores transport adfærd, ville være så nem. Der er selvfølgelige et gran af konkurrence i det, men vi har besluttet at gøre hvad vi kan for at komme på cyklen alle dage. Det har vi stort set overholdt. Der har været en  dag hvor et møde i Kbh. ikke gjorde det muligt og et par andre dage hvor vi af praktiske årsager ikke kunne undvære en bil.

Dét at vi har logget vores cykelture har gjort det til en positiv og sjov oplevelse. Det er tydeligt at vores kondition er blevet bedre, selvom vi får hjælp af el-motoren. Fakta er, at vi langsomt men sikkert har skåret vores transporttid til og fra arbejde ned, så vi nu ligger under den normale transporttid i bil i myldretiden.

Det er skønt at cykle på arbejde og dejligt at den daglige motion bliver gennemført i tranporttiden mellem hjem og arbejde. Man føler sig lidt mere frisk og veloplagt efter sådan en cykeltur 2 X om dagen😀

Sommerferien står for døren, så der kommer cyklen i garage. Normalt sejler vi i sommerferien, men i år tager vi en tur til Italien, så uanset hvad, ville en cykel ikke indgå i vores sommerferie overvejelser. Vi vil selvfølgelig fortsat bruge cyklen, når vi færdes i lokalområdet🚴🏽, men ellers kommer den frem igen efter ferien.

Hvor heldig kan man være? 3 i én:

transport til arbejde,                                                                                                                                     motion                                                                                                          og KULTUR OPLEVELSER 😳

 

Så er konebilen sat til salg

Ikke en eneste dag i maj måned har vi taget bilen på arbejde – og dog, én dag hvor vores datter og nye barnebarn meldte deres ankomst med toget, måtte bilen lige i brug. Dét at tage cyklen har været lettere end forventet. For det første fordi vejret har været fornuftigt og uden mange regnvejrsdage. Men det har også betydet meget, at vi har taget en fælles beslutning om, at det gør vi bare. Også i øsende regnvejr med fødselsdagskage på bagagebæreren, og blomsterbukét i rygsækken, hvilket tidligere havde været en fantastisk undskyldning for at tage bilen. Regntøjet er afprøvet og har vist sig ikke at være helt tæt. Skytte plejer faktisk. at være allergisk over for regn?……..

Mette har haft den første punktering på Rosenvangs Allé midt i trafikkaos’et ifm. Classic Car Race. Øv, øv. Skytte satte himmel og hav i bevægelse, for at vi kunne nå at få fixet cyklen, så vi kunne komme afsted næste dag igen. Det var ikke til at holde ud at tænke på at skulle sidde i en bil i myldretiden i de dage. Og det lykkedes. Det er ikke kun vanen med at skifte bilen ud med cykel, man skal have indarbejdet. Man skal fx huske, at få sit alt sit skiftetøj med i cykeltasken!. Skytte havde en arbejdsdag på kontoret UDEN sko, sådan en dag er det er godt at han ikke arbejder i kundeservice i Sparekassen. Morgenturen ind til Højbjerg er hyggelig at følges ad, der er god plads på cykelstien og en dejlig start på dagen – og vi møder rigtigt mange som cykler den tur hver dag. Pokkers !!, det er blevet så populært at cykle, der har ikke været én eneste henvendelse på Mette’s bilannonce endnu.

Nye vaner – og det bøvl der følger med…..

Bortset fra lidt ømhed bag i, har det indtil videre ikke været svært at bryde vanen med at sætte sig på cyklen i stedet for i bilen – men vejret har jo også i den grad været med os. Tænker at vejret kan godt blive en udfordring, når det en dag slår om, men vi er klar på den udfordring også! Det har været en meget positiv oplevelse bare at “æde” bakkerne med hjælp fra motoren.

Der er altså også noget BØVL som følger med, når man ændre transport adfærd, og skifter over til en El-cykel OG samtidig skal logge sit trafikmønster og skrive om sine oplevelser,  b.la.;

  1. Telefonen har et ekstremt hurtigt strømforbrug pga. GPS tracking, som betyder at man også skal have nye vaner dér. Husk at lade op om natten ! Både på cykel og telefon :-).
  2. På Skytte’s arbejde er det lidt bøvlet med omklædning, der er ikke nogle skabe til opbevaring af skiftetøj – så lidt bøvl er der med at transportere tøj frem og tilbage – hvor meget skal man bruge osv.?
  3. Nogen gange virker det som om at cyklen arbejder imod én, den nærmest bremser ! – fordi man opnår en fart lige der hvor el-motoren slå fra og man lige er ved at overhale en anden cyklist. Pludselig er man ikke længere Bjarne Riis op ad alpe d´huez, men en elcyklist uden motorhjælp 🙂
  4. Der kan være bøvl med at komme forbi den brede post-cykel på cykelstien over Ringgadebroen, når nu man har mere strøm på end ham.
  5. Bøvl med bagagepladsen, – det var nu noget nemmere i bilen.

Ja det er svært at ændre på sine vaner, men til gengæld er der (næsten) ingen risiko for kødannelser og fartbøder. Tidsmæssigt er transporttiden stort set det samme som bilen, og man får faktisk mere energi af cykelturen. Vi har nydt vores transportmåde i denne uge, og er spændte på om vores energi og engagement holder hele vejen.

 

Cykelvalg og opstart, 1. maj en skidt dag at starte

Så er vi i gang :-). Da vi kunne vælge cykler prøvekørte vi en masse forskellige. Vi havde i forvejen besluttet at afprøve dem UDEN at koble el-delen til så vi fandt den cykel som kørte bedst – for vi var ikke i tvivl om at el-delen nok skulle virke. Og det gør den skulle vi hilse og sige. Vi fik ikke rigtigt prøvet cyklerne af inden det pludselig var 1. maj, så det var bare at kaste sig ud i det mandag morgen. Fantastisk vejr, koldt men solskin og fuglefløjt. EL-delen er en kæmpe hjælp til de lange seje bakker, så de 18 km bliver overstået på en rimelig transport tid. Noget skuffende var det dog at se Langballebakken helt uden trafik og helt uden kø !! Der er åbenbart mange som har fri 1. maj, så man følte sig helt snydt 🙂

Alt i alt – godt at komme i gang !!

Perfekt timing

Jeg har lige tilmeldt mig Dansk Cyklist Forbunds kampagne “Vi cykler på arbejde”. På jobbet plejer vi at konkurrere mod de andre afdelinger som hold og selvfølgelig indbyrdes på det lokale kontor.
Starten går 1. maj, samtidig med at vi skulle få udleveret vores cykler – så i år får kollegaerne sgu baghjul af mig 🙂
Sidste år nåede jeg at cykle hjem 3 gange i løbet af maj måned, hvilket var nok til en 2. plads på det lokale kontor, så håber i år at kunne “løfte” hele vores hold, så vi vinder over kollegerne rundt om i landet 🙂
Så kom nu med de cykler !! 🙂

Hilsen Skytte