Køer i Århus

Den dag der var ekstra mange køer i Århus, var jeg heldigvis på cykel. Så køerne blev heldigvis ikke til et problem for mig, men jeg fik dem foreviget.

Første billede er Marselis Boulevard imod strandvejen, næste er ved Sankt Pouls Kirke.

 

Og mere kø ved Bruns bro og ned af fattigmandsbakken (neden for Aros) som forplantede sig ned forbi Mølleparken.

 

Øv glasgår

Glasgår har sat en stopper for min Cykling.
Min værste fjende er ikke vejret men de glasgår jeg har set flere steder og i dag blev de min skæbne, ØV jeg kom ikke godt nok uden om. Men med lidt luft hjælp, fra de nye cykelbutikker der er skudt op ved Skåde Skole, og Beder butikstorv kom jeg helt hjem.

Har lavet en date med Cykel Doktor Mikael i morgen. Håber han vil fjerne det skadet område og tilføre noget nyt der kan holde luft.

Havde ellers en sjov oplevelse i morges. Næsten for enden af langballebakken overhalede jeg en herre, på ca. 62 år. Han så lidt slukøret ud, så jeg berolige ham med at om lidt var det hans tur til at overhale mig. Ud for Efterskolen kunne jeg så fornemme at der lå en lige i røven af mig. Det var den før omtalte herre. Jeg spurgte om han ville forbi, hvortil han svarede: ”ikke lige nu, jeg ligger lige lidt i læ, jeg skal nok sige til”. efter lidt tid og han havde fået vejret ville han gerne forbi. Jeg hjælper gerne andre cyklister der trænger til lidt luft. 😊

tøj og andet der søger nyt hjem

Nå så skidt er det heller ikke, nu kan jeg komme af med noget af det tøj som hober sig op ude i bilen, det skal til Mødrehjælpen inde i Århus og min lille broder.

Føler mig fri.

Jeg følte mig fri da jeg skulle hjem fra arbejde i dag, fri som fuglen, fri til at vælge lige den rute jeg havde lyst til at cykle. Solen skinnede, vinden ruskede, en rigtig flot efterårsdag. Jeg følte trang til at cykle langs vandet, dufte til havet/tanget, se solens stråler gennem trætoppene og mærke det begyndende efterår.

Efterårsskoven har sin egen lyd. Lyt til filmen, det er efterårslyden når man cykler igennem de nedfaldne blade, bog fra bøgetræerne og bogskallerne.

Jeg bliver glad 🙂 Jensine

Til dig der kørte over for rødt.

Kære medcyklist

Du kørte over for rødt, men varebilen havde heldigvis set dig, så han kørte ikke frem, selvom han havde grønt. Jeg råbte af dig, for jeg syntes du var en røv, uden tanke for andre. Jeg var virkelig gal i skralden hvis du er i tvivl. For det var mig og ikke dig selv, der skulle have ydet førstehjælp og levet med den psykiske oplevelse det er at se en blive kørt ned. Jeg har taget førstehjælpsmærket, flere gange til spejder, tilmed den udvidede pakke med hjertemassage og brandslukning. Men personligt ønsker jeg at det bliver ved med at ligge som en øvelse, der ikke bliver afprøvet i det virkelige liv.

Så kør ordentligt derude og pas på hinanden; biler, cykler, gående og speciel pas på børnene. Så vi ikke påfører andre skader, hverken fysiske eller psykiske.

Den chokerede medcyklist (Jensine)

Test af cykellygter

Har her til aften været rundt på en lille tur rundt i lokal området, for at teste de cykellygter der er monteret på cyklen. De virker fint.

Se filmen hvor jeg kommer til rundkørslen ved Ajstrup gammel skole, her er der god hjælp til at orientere sig, for der er gadelygter.

MOV_4621

I Beder, der hvor man skal finde den nye cykelsti, er der noget mørkt for der er ingen gadelygter. Se filmen:

Fra beder mod Fløjstrup

Jensine

Spis Brabrand Stien

Hvis man er lidt vågen, ser sigt godt omkring og ikke kører for hurtigt på Brabrand stien, kan man få en rigtig god oplevelse, blive forundret og få et godt grin. Det første man møder når man starter på Brabrand stien, bag Folkestedet (Hammelbanens gamle stationsbygning). Er et rigtig fint skilt der fortæller at langs stien er der buske og træer hvor man må høste til eget forbrug.

suttetræ

 

 

 

Det næste  man møder er et sutte træ. Tror ikke det skal høstes, men nærmere beriges med flere aflagte sutter 🙂

De næste par skilte er den fineste hjælp til den uvidne by bo.

de bedste der findes, står der på skiltet, er ikke helt klar over hvad det var for et træ;-)

brombær

 

 

 

 

 

 

her måtte jeg grine i det stille og tænke tilbage på da mine børn var små. Det jeg var moden til den gang var en lur.

 

 

 

der står Drik mig, er det åen de mener, tvivler nu på den er blevet så ren, så jeg cykler videre.

selv på en meget våd dag er der nogle som får glæde af frugterne. Og jeg fik et smil på læberne da jeg så det og måtte stoppe op og tage et billed, trods regnen

God tur, jagt Jensine

Svær passage af Oddervej

Oddervej, vejarbejde og cykling er godt nok en udfordring. Når jeg kører imod Århus om morgenen er der ikke de store problemer, men når jeg skal hjem dukker de farlige situationer op. På grund af vejarbejdet skal man cykle i den modsatte side af vejen fra krydset ved Ringvej Syd og Oddervej, og ved indkørslen til Dalgården skal

Her skal oddervej passeres

man krydse Oddervej og kører resten af turen i den rigtige side. Udfordringen er nu at der er to spor ind mod Århus, ofte er der biler i begge spor, som kører med forskellige hastigheder, og der køres hurtigt. Der er godt nok skiltning med fartgrænse på 50 km, men det virker ikke som om det overholdes. Jeg har selv kørt i bil på strækningen, og ved 50 km bliver man overhalet hele tiden. Midt på vejen er der en helle, inden man skal krydse vejbanen fra Århus mod Odder. Tit ender jeg med at stå der og vente, da trafikken er meget tæt denne vej. Jeg er godt nok glad for at jeg ikke kommer fra Mårslet, og skal forcere Oddervej hver dag, frem over, mit problem er heldigvis kun midlertidigt indtil vejarbejdet er slut.
Der er dog en ting der undre mig, især når jeg kigger på tætheden af trafikken, og den hastighed bilerne kører med, hvorfor har jeg ikke set fartkontrollen? Jeg har hørt at der findes et sted hvor man kan komme med forslag til hvor fartkontrollen skal holde, men jeg har ikke fundet stedet. Jeg tror at det ville være lettere og mere tryk at krydse vejen hvis hastighedsgrænserne blev overholdt, især i denne periode hvor der er vejarbejde, men nok også fremadrettet. Så jeg håber at vi ser vores venner fra fartkontrollen 😊 Mvh. Jensine

 

Bliver hel “høj”

 

sol over tangkrogen

Efter flere dage at have kørt i regn-rusk- overskyet- vejr. Blev jeg helt høj fredag morgen da solen endeligt skinnede og jeg skulle afsted på cykel. Det er nu det rareste at cykle i sol, så er der også mere energi på kontoen. Motionsturen efter arbejde blev også sjovere, der var overskud til at udforske nye stier, finde nye veje hjem. Da jeg var barn og legede i Moesgaard skovene, udforskede vi alle områder, vi kendte en hver sti, dyre veksel, skovsø, Å og bæk.
Kunne mærke at lysten til at udforske områderne jeg cykler i er vendt tilbage jeg må lige finde ud af hvor den sti fører hen, hvad det skilt med sports areal er for et. Ind i mellem er det lidt skumle steder man ender, til andre tider bliver man overrasket, tænk sig der ligger en stor Skater bane langs jernbanenettet, øst for ringgadebroen, det kræver bare man kommer hen af den rigtige sti.

Se filmen; sol, udsigt over mindeparken og havet.

MOV_4572

 

Gamle husråd virker!!

Min mors gamle husråd, virker stadig.

Mine Gore tex sko virker, de kan både holde vandet ude, hvis det ikke regner for meget og desværre også holde vandet inde, hvis det regner meget og man cykler uden regntøj. Det var en underlig fornemmelse at cykle hjem med ‘vandpytter’ i skoene, og når jeg bevægede tæerne kunne jeg mærke vandet skvulpe rund i skoene.

sko med aviser som suger vandet

Til meget morskab for den yngste kunne man se spejlblank vand i skoene, og vandstrålen når man hældte vandet ud af skoene.

Efter morskaben måtte jeg have gang i min moders gamle husråd. Lokalavisen og Århus onsdag blev fundet frem fra papirkassen (godt de ikke var kommer på genbrugen). Så gjaldt det om at få skoene stoppet ud med sammenkrøllet avis, og når papiret er vådt, skifte det ud med nyt avis. Da aviserne var ved at slippe op, og natten nærmede sig, var jeg nået til målet. Skoene var næsten tørre, og med lidt varme resten af natten ville de være klar til turen på cykel næste morgen. MVH Jensine

avisbjerget der skulle til for at få skoene tørre.

 

Ukrudt’s bekæmpende cyklist

Når jeg nu cykler frem og tilbage mellem Århus og Malling, kan man vælge at stirre stift på cykelstien eller rette blikket mod den natur man kører forbi. Jeg forsøger at gøre det sidste, men ind i mellem kører cyklen så hurtigt at det første er vigtigst.

Gigant bjørneklo

Nå, men en dag på min sædvandlige cykeltur opdage jeg noget forfærdeligt, en invasiv art var ved at gøre sit indtog, langs min cykelsti. og hvis der ikke blev gjort noget ville den sprede alle sine frø ud over det meste af Fulden. Det ville være forfærdeligt. Der skulle handles, og helst hurtigt. Som den gode samfundsborger jeg er måtte jeg gøre en god gerning og sørge for at den ville blive fjernet. derfor tog jeg et billed, fandt stedet på kommunens hjemmeside hvor jeg kunne beskrive problemet. Vupti, et par dage efter var den største bjørneklo jeg har set væk. Jeg går ud fra det er folk fra kommunen der har fjernet den, tak for det. VH Jensine

 

Status efter sommerferien

barnecykel med mudderdæk

Lige som jeg sidder her ved computeren og min ferie er slut, er der ikke den store længsel efter at komme ud på cyklen igen. Denne sommers megen regn og det medfølgende mudder, når man er 37.000 mennesker på en spejderlejr, blæst og mere regn ved Vesterhavet har virkelig sat min entusiasme med at cykle på nul. Lige nu er det mageligheden der vinder. Håber at der kommer nogle dage med godt vejr så jeg kan komme i gang og mærke luften og måske lige blive mindet om den motion jeg får gratis ved at komme på cyklen. Jeg håber at jeg kan genfinde min gejst fra før ferien. Havde jeg ikke været på cyklen inden spejdernes lejr og fået motion, havde jeg ikke kunnet holde til den fysiske belastning i proviantudleveringen. Der blev gået mange ture frem og tilbage i madteltet, og båret og flyttet rundt på kasser med mad. Så der er grund nok til at komme i gang igen, bare der nu kommet lidt godt vejr.

Den yngste er meget bevidst om at vi skal cykle rundt i Malling, og var rigtig god til at manøvrerer rundt i mudderet på spejderlejren. Det var også her vi fik cyklet mest i ferien, da afstandene på lejren var ret store. Vi havde taget cykler med til hele familien til Vesterhavet, men grundet vejret blev det kun til en lille sølle tur i fællesskab.
Hilsen jensine

det er godt at kunne cykle i læ

I forhold til vores normale hverdage inde ferien har vi været nødt til at få lidt mere struktur på morgenen for at sikre at begge kommer afsted på cykel. Det er til tider svært, især når der er flere aktiviteter, som møder og transport af børnene, og balancen er at sikre at børnene ikke bliver gidsler i forhold til at vi gerne vil ud og cykle. En effekt at den megen cykling er at vi ikke hører så mange nyheder i radioen, og Jensine talte en del med veninderne i telefonen over headset i bilen, og det har vist sig svært at erstatte da de begge sad i bilen samtidig. Vi føler dog begge at vi har fået mere overskud i hverdagen da vores kondi er blevet bedre, og elcyklerne giver en god mulighed for at køre langt uden at belaste kroppen alt for voldsomt.
Nu skal vi så starte op efter ferien, og med de møder og aktiviteter der er tikket ind fra skolen og arbejde kan vi allerede nu se at koordineringen her i august og starten af september bliver en udfordring. Det er stadig mere effektivt at køre i bil udenfor myldretiden, når vi skal hjem til møde i skoleregi. Det positive er at der er god respons fra omgivelserne, så vi oplever stor accept af at vi ind imellem dukker op i cykeltøj, og stor interesse for hvordan elcyklen er, og vores oplevelse af projektet i medvind og modvind.
Så nu er det med at komme op på hesten (cyklen i dette tilfælde) igen, og så må vi jo få styr på koordineringen og komme i gang.
Mvh Søren Cramer

 

vandsøjle tryk testet

 

I sidste uge fik jeg stor mulighed for at teste om vandsøjle trykket på mit regntøj kunne stå mål med det vand der kom ned fra oven. Mit regntøj fra Elka, som er et dansk firma, bestod prøven. Nu har jeg testet det, så nu håber jeg på mere sommerligt vejr for det er nu sjovest at cykle i, man bliver så klam under regntøjet.

 

Vi har lavet denne video omkring vores tanker om cykling i denne sommer:

smart trafikal løsning

Den første morgen jeg kom fræsende ned af kongevejen mod strandvejen, blev jeg bekymret.

og så er der cykel lys signal

Tankerne fløj gennem hovedet, åh nej de har lukket af for at bilerne kan komme hen af Dalgas Avenue. Skal jeg nu også hen af strandvejen mod centrum, på min cykel, jeg vil nu hellere hen af Dalgas Avenue. Skal jeg være fræk og cykle i fodgængerovergangen el. af cyklen og trække.
Men mine bekymringer var uden grund, for der er lavet den fineste løsning for cyklister som jeg. Så på helt lovlig vis kom jeg den vej som jeg gerne ville. Tak til dem der har tænkt over det 😊

status efter første måned

Det er dyrt at have cyklen bag på

Det at vi begge skal cykle gør at der er mere fokus på at prøve at komme af sted på cykel. Vi får snakket om hvornår kan det lade sig gøre, i forhold til hvad der skal ske af aktiviteter i familien, og på arbejdet. Da der er stor forskel på hvornår vi skal møde, er det i praksis meget svært at hjælpe hinanden om morgenen. Men det at vi har talt om det dagen før er helt sikkert med til, at vi kommer mere af sted. Jensine og Søren

I maj måned har jeg, Jensine, ikke fået cyklet så meget som jeg gerne ville. Den første uge var jeg for ihærdig, og det medførte at jeg blev udfordret med hensyn til gamle fysiske skavanker. Mine fødder har jeg fået styr på ved at cykle i et par sko med meget stiv bund, så det værste er mine håndled. Idet jeg gør rent på gæsteetagen på institut for matematik, er jeg meget afhængig af at mine håndled ikke lider overlast på cykelturene.

pludseligt omkring hjørnet i Storenor

Belastningen på mit arbejde er meget forskelligt fra dag til dag, og derfor vælger jeg at tage bilen de dage hvor der er meget at lave. Det gør at det fungerer rimeligt med håndleddene, både med cyklingen og arbejdet.

Jeg er deltidsansat og arbejder til midt på dagen, så det er mig der tager den yngste til svømning i Odder. Nogle af de dage har jeg måttet droppe cyklen, for jeg kan

Trods 4 l. mælk, 2 l. kakaomælk skulle der være plads til Isene, selv om de blev lidt maste.

ikke nå hjem fra Århus, hente og nå til Odder til tiden. Der er dage hvor der er møde i Malling kirkes aktivitetsudvalg, hvor jeg må droppe cyklen for at kunne nå det. Lige nu er min kalender planlagt efter jeg er i bil, og det er svært at få det omlagt så det passer med cykelturen. Da jeg oftest kører udenfor myldretiden tager det noget længere tid på cyklen. Efter sommerferien må jeg prøve at få lidt mere luft i kalenderen. Jensine

 

Sørens arbejde kræver at han indimellem er væk fra Århus f.eks. KBH og Rødekro og de dage duer cyklen ikke. Der er også brug for at han kører vores ældste i skole inde i Århus og hvis der er mange fritidsaktiviteter og arrangementer kan det være en udfordring for ham at nå det på cykel, især da han skal have et bad efter cykelturen da han altid giver den gas. Da han ser cyklingen som en mulighed for at komme i form uden af belaste hans skadede knæ (korsbåndsskade) alt for meget, har han nogle dage valgt at køre den ældste til Århus og så kørt hjem til Malling for at cykle til arbejde. Søren

Hvis i ikke har været forbi strandvejen, kan det anbefales.

1 cykel indleveret til reperation

Så er Cyklen afleveret ved promovec. Den var begyndt at brumme af mig som om jeg havde en olm bjørn efter mig, og cikaderne var der også, de fulgte efter mig igennem skoven i fredags. Mente ikke det kunne være sandt derfor tog jeg forbi Cykeldoktoren i Malling. Han havde heller ikke hørt sådan nogle lyde fra en El- Cykel før. Derfor blev vi enige om at det var smartest og hurtigst at jeg kørte til Risskov med kræet i dag. I forhold til mine små skavanker er det nu også fint med en pause, så jeg kan blive helt frisk igen.

Jensine

Min første uge

Min barndoms hade bakke, op ad.

Så er den første uge af projektet slut. Kan lige nu konstaterer at jeg er meget træt, det var nok en lille fejlvurdering af min fysiske formåen at tro, jeg både kunne cykle og have kræfter til spejdernes loppemarked i weekend. I fredags efter cykelturen og 6 timers indsamling af lopper begyndte kroppens gamle skavanker at dukke op. Om aften havde jeg så ond i knæene, håndleddet og foden at jeg slet ikke kunne finde ro i sengen. Har nok givet den lidt rigeligt med gas på cyklen, også på grund af begejstringen over at cykle i det gode vejr, og få vind i håret. Så i den næste uge bliver jeg nok nød til at lytte mere til kroppen, og ikke lade mig forblinde af at det er fedt at cykle igen. Har ellers nydt turen ud igennem skoven forbi mit gamle barndomshjem for at tage hadebakken fra da jeg var barn i fuld fart, i stedet for at trække op af den.

Tænker at det der bliver sværest i vores familie, med de ændret transportvaner er, at vi alle sammen skal tidligere op. Min transporttid er blevet fordoblet. Førhen gik den mellemste, yngste og jeg ud af døren kl. 8.00 for at gå i skole, hvor jeg havde tid til at snakke med de andre forældre som vi mødte, og lære dem at kende. Efter jeg havde afleveret havde jeg tid til at nå hjem og lige gøre det sidste færdig inden jeg kørte på arbejde kl. 8.30. Nu skal vi alle sammen være færdige og ud af døren kl. 7.45. Er spændt på hvor længe den yngste syntes det er fedt at komme i morgen SFO. Tror også jeg meget hurtigt kommer til at savne det at småsnakke med de andre forældre om forskellige oplevelser og problematikker, og lære dem bedre at kende.

Vi får også en anden udfordring i vores lille familie, og det drejer sig om den ældste af vores piger, der går i 1g på Århus katedralskole. Efter en omgang kyssesyge før jul er hendes energi niveau meget lavt, så for at støtte hende i forhold til gymnasiet kører min mand hende i skole de dage hun møder kl. 8.00, og det bliver lidt svært på en el-cykel.

 

Klar til afgang fra skolen

 

Lidt om mine oplevelser med at cykle på el-cykel. Det er en rigtig god fornemmelse når man skal op ad bakkerne, det føles som da manden og jeg cyklede op ad Hjortensgade, og manden havde sin hånd på min ryg og skubede mig op af bakken Det er meget behageligt i forhold til den el-cykel jeg prøvede hvor motoren sad i forhjulet.

Har hørt nogle snakke om at når det går ned ad bakke, kan det være hårdt at trække morteren for at opnå en højere fart. Det er ikke noget problem for mig, for når jeg runder ca. 33 km i timen syntes jeg det går rigeligt hurtigt, for jeg skal jo kunne nå at standse i lyskrydsene når det bliver gult. Her er jeg glad for mine skivebremser. Har oplevet at cyklister drøner over for gult med 40 km i timen og bilerne må bremse hårdt for de er ved at tømme krydset. I det hele taget skal man som el-cyklist være obs. på at jeg kommer med en højere fart op af bakke end bilisterne forventer. Så jeg er meget bevidst om at jeg er den bløde trafikant og om bilerne stopper.

En hård lektie jeg har lært er at huske at oplade batteriet efter hver tur til Århus, også selv om batteriet viser fuldt opladt. For to ture til Århus og hjem igen er der ikke strøm til, det lærte jeg på den hårde måde. Selv om batteriet status viste alle 5 markeringer efter første tur, så viste det sig på turen hjem på anden dagen, at der pludseligt kun var 2 markeringer tilbage, og der var jeg kun kommet til Ørnereden. Jeg valgte at slukke for strømmen når det gik lige ud og ned af bakke og bruge mindst mulig hjælp når det gik op af. Pludseligt var det tydeligt at cyklen vejer en del mere, og oplevelsen op af bakke var nærmest at cyklens vægt i baghjulet prøvede at trække mig baglæns. Så turen uden ret meget hjælp fra motoren var lang og sej.

Jensine

Nu er vi igennem den første uge på el cyklen, og der er nogle oplevelser med i bagagen. En af de lidt sjovere var børnene der var kede af at vi nu skulle cykle for hvordan skal vi nu komme på tur sammen. Vi kunne berolige dem med at vi ikke bare skrottede begge biler, og der er da stadig busser og tog, og så faldt der lidt ro over den del.

Jeg tror ikke at vi begge ville komme på cyklerne, hvis der ikke er et fælles fokus på at vi skal cykle. Det fælles projekt har for mig klart en positiv effekt, især i forhold til min at min bedre halvdel kommer afsted, når jeg husker at støtter op om det. Efter ’konkurrencen’ om at køre længst som familie blev annonceret overvejede jeg dog en del om jeg ville fortsætte i projektet og hvad formålet egentligt er for mig. Jeg er nået frem til at mit fokus er at vi begge skal prøve at tage cyklen mest muligt, og præmissen er at vi samtidig er aktive i lokalområdet, og at vi skal være der for vores børn. Derfor har jeg også fravalgt cyklen fredag, da jeg har lovet at hjælpe spejderne med indsamling til loppemarked, og hvis jeg skal køre rund med anhænger til sent i aften, er det vigtigere at være frisk der og undgå uheld. Her lørdag morgen kan jeg mærke på kroppen at det var et godt valg, da jeg er noget smadret.

I løbet af den første uge har jeg eksperimenteret med cyklen i forhold til at inkludere diverse ærinder. Et eksempel er cykeltur fra Viby torv til Bruns Galleri, og videre til Kvikly i Viby. Tanken var at klare ærinder, der svarer til det jeg før gjorde i bilen. Det fungerede faktisk ret godt, hvis man lader cyklen styre hastigheden, og ikke presser den for meget (undgå alt for meget sved). Man kommer rundt uden indenfor rimelig tid, og så er det meget hurtigere at finde en P-plads. Den eneste bekymring jeg havde undervejs var at passe på cyklen, så derfor her jeg nu investeret i en kædelås hos cykeldoktoren. I næste uge vil jeg prøve at inkludere nogle ture med dagligdagsvarer, hvor der er noget mere vægt jeg skal slæbe med. 

Generelt skal man passe på med el cyklen, da man kan starter ret hurtigt op, og mange steder kører med en fart der ikke forventes af bilister og andre cyklister. Så for mig har det været vigtigt at variere hvor meget cyklen hjælper alt efter omgivelserne, for at styre sikkerheden. Et andet aspekt er at jeg har været ret tørstig grundet de mange cykelture, så jeg har også fået monteret en holder til drikkedunk og en pumpe, bare for en sikkerheds skyld. Nu ser jeg frem til næste uge, og det at lege mere med de muligheder el cyklen giver i forhold til transporten, og det skønne ved at få mere motion og frisk luft i dagligdagen 🙂

mvh Søren Cramer

Første tur til arbejde

Solen skinner (der er frygt for hjemturen med slud og hagl, men det er et senere problem) og batteriet er fuldt, så nu er jeg klar til den første tur på el-cyklen. Jeg må indrømme her efterfølgende, at turen var ret sjov. Jeg følte at jeg fløj forbi de andre cyklister på bakkerne, og i forhold til de cykelturer jeg har haft på min gamle cykel, så er hastigheden nu der hvor det er en reel konkurrent til bilen. Med lidt mere motion så tror jeg at jeg vil være hurtigere end bilen, især i myldertiden.

 

Så til de i gruppen der ikke har nået at cykle endnu, det er ret fedt 🙂

mvh Søren

Afhentning af cykler

I dag har vi fået vores el-cykler, de blev leveret til Egelund, af Pro-Movec.

Jeg kom ad stien og det første jeg får øje på er DRs sendevogn, som sender live fra udleveringen af cyklerne. Det er godt at medierne viser interesse for projektet.

 

Alle deltagerne var tilstede samtidigt, det er fedt at møde dem igen, og snakke lidt mens vi fik finjusteret cyklerne af medarbejderen fra Pro-Movec, og de sidste tricks blev givet. Vi fik også vist hvordan vi tager batteriet af cyklen og sætter det på igen.

 

 

Det meste af turen hjem på cykel foregik med slukket motor, gud hvor kører den cykel godt. Den føles ikke som om den er særlig tung, selv om der er en stor batteri på cyklen.

 

 

 

Glæder mig til rigtig at kommer i gang. Nu ligger de tunge batterierne på bordet og lader, sammen med I-pads, der er godt nok forskel på vægten. VH jensine