Cyklerne har fået en fast plads i garagen

Projekt “I medvind og modvind” er kommet til sin slutning, men det betyder ikke, at vi er færdige med at cykle, slet ikke 🙂 Både Ulrik og jeg er blevet så glade for at cykle, at vi har valgt at beholde cyklerne og fortsætte den gode stil 😉

Cyklerne har fået en fast plads i garagen, godt nok ved siden af bilerne, – ja, vi beholder begge biler, – for vi er ikke i tvivl om, at på de rigtig kolde og våde dage, så vil vi begge tage bilen. Men så længe vejret er til det, – så længe det ikke er glat, – så cykler vi. Det kræver lidt ekstra udstyr på de kolde dage, men når der er styr på det, så synes vi faktisk ikke, at kulden er en hindring.

Cyklerne kan lige akkurat være der 🙂

Bilkøerne er der jo stadig, og det er stadig smadderfrustrerende at sidde i køen hver evig eneste morgen og eftermiddag, tag nu bare Oddervej mandag morgen, – det er ikke kønt og kræver en god portion tålmodighed.

Kø på Oddervej – og jeg suser lige forbi 😉

Mere kø på Oddervej…

Cyklen er bare som udgangspunkt et mere “pålideligt” transportmiddel, vi har en forudsigelig rejsetid og det er nemmere at planlægge efter, når der eksempelvis skal hentes børn. Og så er der jo også lige det med motionen og den friske luft, – det giver mere energi og bedre humør, uden tvivl 🙂

Projekt “I medvind og medvind” har givet os muligheden for at teste elcyklen før en eventuel investering og vi har været så priviligerede at have cyklerne i 6 måneder, hvilket har betydet, at vi har været i stand til at bryde vanen og skifte bilen ud med cyklen og der er slet ingen tvivl om, at cyklen for os, fremadrettet bliver vores primære transportmiddel, når vi pendler til og fra arbejde. Tilsammen har vi dd. cyklet over 5000 km. siden 01. maj – det er sgu da rimeligt sejt 🙂

Ti testpersoner har siden maj lånt en el-cykel af Aarhus Kommune og ladet bilen stå. Nu har syv ud af ti valgt at beholde el-cyklen. En af dem er Susanne Bak Villumsen her, der nu hver dag cykler 46 kilometer mellem Beder og Skejby 🚲👍

Opslået af DR P4 Østjylland på 30. oktober 2017

Vi ses på cykelstierne 🙂

Kh. Ulrik & Sanne

En tanke om "Cyklerne har fået en fast plads i garagen"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *