Til dig der kørte over for rødt.

Kære medcyklist

Du kørte over for rødt, men varebilen havde heldigvis set dig, så han kørte ikke frem, selvom han havde grønt. Jeg råbte af dig, for jeg syntes du var en røv, uden tanke for andre. Jeg var virkelig gal i skralden hvis du er i tvivl. For det var mig og ikke dig selv, der skulle have ydet førstehjælp og levet med den psykiske oplevelse det er at se en blive kørt ned. Jeg har taget førstehjælpsmærket, flere gange til spejder, tilmed den udvidede pakke med hjertemassage og brandslukning. Men personligt ønsker jeg at det bliver ved med at ligge som en øvelse, der ikke bliver afprøvet i det virkelige liv.

Så kør ordentligt derude og pas på hinanden; biler, cykler, gående og speciel pas på børnene. Så vi ikke påfører andre skader, hverken fysiske eller psykiske.

Den chokerede medcyklist (Jensine)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *