Svær passage af Oddervej

Oddervej, vejarbejde og cykling er godt nok en udfordring. Når jeg kører imod Århus om morgenen er der ikke de store problemer, men når jeg skal hjem dukker de farlige situationer op. På grund af vejarbejdet skal man cykle i den modsatte side af vejen fra krydset ved Ringvej Syd og Oddervej, og ved indkørslen til Dalgården skal

Her skal oddervej passeres

man krydse Oddervej og kører resten af turen i den rigtige side. Udfordringen er nu at der er to spor ind mod Århus, ofte er der biler i begge spor, som kører med forskellige hastigheder, og der køres hurtigt. Der er godt nok skiltning med fartgrænse på 50 km, men det virker ikke som om det overholdes. Jeg har selv kørt i bil på strækningen, og ved 50 km bliver man overhalet hele tiden. Midt på vejen er der en helle, inden man skal krydse vejbanen fra Århus mod Odder. Tit ender jeg med at stå der og vente, da trafikken er meget tæt denne vej. Jeg er godt nok glad for at jeg ikke kommer fra Mårslet, og skal forcere Oddervej hver dag, frem over, mit problem er heldigvis kun midlertidigt indtil vejarbejdet er slut.
Der er dog en ting der undre mig, især når jeg kigger på tætheden af trafikken, og den hastighed bilerne kører med, hvorfor har jeg ikke set fartkontrollen? Jeg har hørt at der findes et sted hvor man kan komme med forslag til hvor fartkontrollen skal holde, men jeg har ikke fundet stedet. Jeg tror at det ville være lettere og mere tryk at krydse vejen hvis hastighedsgrænserne blev overholdt, især i denne periode hvor der er vejarbejde, men nok også fremadrettet. Så jeg håber at vi ser vores venner fra fartkontrollen 😊 Mvh. Jensine

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *